Black November
Black November

Vælg den rigtige luksus sofa

Sofaen. Her tilbringer vi meget tid, og måske er det ikke helt forkert at udråbe den til hjemmets mest indbydende møbel? Det er her, vi slapper af med varm kaffe og magasiner, og det er her, vi samles til de bedste hyggestunder med familie og venner. Men hvordan vælger du den helt rigtige luksussofa til dit hjem?

Start med at afklare dine behov

Først og fremmest skal du tænke over, hvilke behov du har. Måske er I en stor familie, og måske er sofaens primære formål afslapning og hygge? I så fald bør du vælge en sofa med god dybde, bløde puder og god plads til at svinge benene op, f.eks. en chaiselongsofa eller en stor u-sofa. Har du et større behov for at invitere gæster på besøg til snak og kaffe i sofaen, kan det være en idé at vælge en model med mindre dybde og høj ryg, sådan at man sidder mere oprejst. Du kan til det formål også vælge at investere i en sofagruppe, hvor de enkelte dele placeres over for hinanden.

Gå efter de rigtige materialer

Der findes sofaer i alle kvaliteter på markedet, og derfor er det vigtigt, at du har fokus på at vælge en i de rette materialer.

Først og fremmest bør du – især hvis I er en stor familie med børn – gå efter en sofa, der er betrukket i et stofmateriale, der tåler slid og er smudsafvisende. Du kan også roligt vælge en lædersofa, der både tåler lidt af hvert, og som ældes med smuk patina. Sørg hernæst for at vælge en sofa, der er bygget med en solid træramme, der kan holde til stor belastning i mange år frem.

Til sidst anbefaler vi hos Manaya.dk, at man går efter en sofa, hvor der er benyttet HR-skum til pudefyldet, da dette materiale er af højeste kvalitet og sikrer en optimal sidde- og liggekomfort.

Stil og indretning

Som med hjemmets andre møbler er valget af sofa selvfølgelig også et spørgsmål om indretning og stil. Hos Manaya.dk kan du være sikker på, at alle sofaer er luksussofaer af højeste kvalitet, og herudover har vi sørget for at have et bredt udvalg, således at du kan finde den sofa, der passer ind i netop dit hjem. Vores mange forskellige chaiselongsofaer, u-sofaer, lædersofaer og sofasæt kommer således i mange forskellige farverkombinationer. Og bestiller du en chaiselongsofa, kan du desuden ved bestilling selv bestemme, om chaiselongen skal være højre- eller venstrevendt, alt efter hvordan sofaen skal stå i din stue.